Aften- og dagshold:

Yoga for alle
Vi arbejder med klassiske Hatha Yoga stillinger. Hver undervisning vil arbejde hele kroppen igennem. Undervisningsniveauet tilpasses deltagerne på holdet. Alle kan deltage uanset forudgående kendskab til yoga. 

Yoga med hensyn
I 'Yoga - med hensyn' går vi forsigtigt frem. Vi bygger op til de klassiske Hatha Yoga stillinger, tillempet de gener vi har. Den blide yoga styrker de stabiliserende muskler, forbedrer holdningen og øger dit velbehag. I det nænsomme samarbejde mellem åndedræt og krop vil du opdage at smerter kan forsvinde.

Yoga for gravide
Kvindens krop belastes meget gennem graviditeten – yogaøvelser kan afhjælpe muskulære spændinger og smidiggøre tyngede led. Ud fra princippet ’aktiv fødsel’ arbejder du også med stillinger, åndedræt og teknikker der virker smertedæmpende og støttende for fødselsprocessen. I afspændingerne lærer du at give effektivt slip og vende blikket indad.
Hver yogatime afsluttes med 15 minutters afspænding.

Efterfødsel yoga
På dette hold kan du møde op med din baby og arbejde kroppen blidt igennem med klassiske yoga stillinger. Øvelserne genoptræner bækkenbund, mave og ryg, og afspænder særligt skulder- og nakkeområde.
Babyerne kan ligge ved siden af dig eller på en fælles legemåtte. Hvis babyerne er stemt for det, kan vi afsætte tid til at nusle dem med blide yogastræk og bløde øvelser. Hver yogatime begynder og afslutter med afspænding.

Yoga for kræftramte
Undervisningen for kræftramte vil komme til at bestå af blide, dynamiske øvelser og stræk, åndedrætsøvelser, visualiseringer og afspændinger. Der vil blive taget hensyn til den almene tilstand og styrke, evt. arvæv og bevægefrihed og om det er et nyligt eller overstået sygdomsforløb. Det giver en god og tryg stemning at deltage med ligestillede. Yogaøvelserne og åndedrætstræningen vil give dig velvære og nyt overskud.

Workshops:

Workshop: Energi og mindfulness
Vi starter med små yogaøvelser, og øger med lidt kraftigere men blide, dynamiske øvelser, stræk og åndedræt. Programmet indeholder også nemme energiøvelser, der arbejder på meridianbanerne. Vi afslutter med mindfulnessøvelse.
2 timers workshop 250,- Læs mere her.

Workshop: Yoga for øvede - Chakra Yoga
Vi laver 2 timers yoga øvelser, der målrettet styrker immunforsvaret.
Chakra yoga stimulerer chakraerne og masserer de endokrine kirtler. Det sætter gang i udrensningen og afbalancerer hormonsystemet. 
Det giver en følelse af varme og styrke, velvære og overskud.
Workshoppen afsluttes med Guni Martins ’Prana Vidya – dit indre apotek’; din indre livskraft vækkes og føres ud i hele kroppen.
2 timers workshop 250,-

Workshop: Genopbyggende Yoga
Giver kroppen ny energi og bevægefrihed. 
Denne yogaform udføres primært liggende. Kroppen understøttes af puder, pøller og tæpper. Det får musklerne til at slippe deres spænding, og når stillingerne holdes i 5 - 10 minutter går virkningen i dybden og løsner. Det giver leddene større bevægefrihed og musklerne øget blodgennemstrømning. 
3 timers workshop  400,- Læs mere her.

Workshop: De 5 tibetanere - kilden til evig ungdom, helse og livskraft
De 5 tibetanere er en øvelsesserie der bevæger alle kroppens led og store muskelgrupper. Øvelserne påvirker kroppens hormon og chakrasystem; det giver ny energi og øget velvære. Vi indleder med klassiske yogastillinger, arbejder med de 5 tibetanere og afslutter med afspænding.
Der undervises ud fra Peter Kelders bog.
2 timers workshop  250,- Læs mere her.

Workshop: Yoga for børn 2 - 7 år
En kort workshop for børn og en af deres forældre. De fleste yogastillinger har et dyrenavn. Gennem leg og spontanitet forsøger vi at efterligne yogastillingerne. Yoga hjælper børn til at slå rødder (afspænde) samt 'flyve' (balance). Yoga udvikler dem motorisk og sensorisk, og øger deres koncentration og kropsbevidsthed.  
50 minutter, 100,-

Individuel undervisning / Firma yoga
Har du lyst til at fordybe dig i arbejdet med yoga, eller brug for at der bliver taget særlige hensyn til dig, giver jeg meget gerne enetimer.
Individuel undervisning kunne også være en tema undervisning i dit firma, hos dig eller mig.
Pr. time 400,-

 


Dyrkyoga.dk - Lene Anine Krogh Mortensen - Larsensvej 8 - 3230 Græsted - 20 66 11 65 - info@dyrkyoga.dk